Hornbækspejderne Store Bjørn får doneret en Fremtidens Spejderhytte af Den A.P. Møllerske Støttefond.
Børn og unge hos Hornbækspejderne Store Bjørn har svært ved at få armene ned, da de netop har modtaget den glade nyhed om, at Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget dem en helt ny spejderhytte, som skal opføres på deres grund.
Fremtidens Spejderhytte er udviklet gennem en arkitektkonkurrence med inputs fra spejdere og FDF’ere i hele landet med formålet om at designe en hytte som bedst muligt understøtter børn og unges friluftsliv året rundt. I alt opføres der 32 eksemplarer rundt om i hele landet.
”Vi kan slet ikke få armene ned. Vi har længe arbejdet på at få forbedret vores fysiske rammer for børnene. At vi nu kan opføre en Fremtidens Spejderhytte på vores grund gør, at det bliver endnu sjovere at være spejder her i Hornbæk” - fortæller bestyrelsesformand Patrick S. Timmner.
”Opførelsen af Fremtidens Spejderhytte i Hornbæk er en blåstempling af vores gruppes positive udvikling og den kæmpe indsats vi gør for børn og unge i området. Vi glæder os helt vildt til at tage den i brug og invitere endnu flere børn og unge ud til at lave sjove og udviklende friluftsaktiviteter” - uddyber Patrick S. Timmner.
Hytten er et resultatet af et unikt samarbejde Udviklingen- og opførslen af Fremtidens spejderhytte er en del af et større samarbejde mellem Den A.P. Møllerske Støttefond, spejderbevægelsen og FDF, der tilsammen repræsenterer over 100.000 børn og unge, der ugentligt mødes i en spejderhytte eller et kredshus. Mange af disse bygninger er dog nedslidte efter årtiers brug, og derfor har Fonden bevilget 140 millioner kroner til at sikre et ’kvalitetsløft af spejderhytter og kredshuse’ i hele landet.
"Det er en meget glædelig nyhed, at vores lokale spejdergruppe er blandt modtagerne af en af Fremtidens Spejderhytter. Denne donation er en stor hjælp for spejdergruppen, som først og fremmest giver os muligheden for at forbedre vores hårdt prøvede fysiske rammer. Samtidig bliver den nye spejderhytte rammen om fællesskab, friluftsliv og oplevelser i naturen for børn og unge nu og i generationer fremover. Vi er dybt taknemmelige for hvordan, Den A.P. Møllerske Støttefond virkelig investerer i frivillighed og foreningsliv"
siger Morten Gade, generalsekretær for Det Danske Spejderkorps.
Udover opførslen af 32 hytter har Fonden også støttet klimavenlig renovering af 68 lokale foreningers eksisterende hytter.
Hvad er tankerne bag designet af Fremtidens Spejderhytte?
Fremtidens Spejderhytte er tegnet af arkitektfirmaet LETH & GORI, der sammen med Rønnow Arkitekter og VEGA landskab har skabt et koncept som nytænker den klassiske spejderhytte i både form og funktion.
Designet har fokus på at åbne hytten mere op mod omgivelserne og ’trækker naturen ind og
inviterer spejdere til at være udenfor’ bl.a. ved at have en udendørs bålplads, som ’omfavnes af spejderhytten i et stort koncentrisk omslag’.
Fremtidens Spejderhytte er en enkel kompakt hytte, der er let at renovere og vedligeholde for at sikre længst mulig levetid. Hytterne bliver først og fremmest bygget af træ for at sikre det mindst mulige klimaaftryk.
Fakta om Fremtidens Spejderhytte
- Den A.P. Møllerske Støttefond har bevilget 140 millioner kroner til et kvalitetsløft af
spejderhytter og kredshuse i hele landet gennem et unikt samarbejde med FDF og
spejderbevægelsen, der til sammen repræsenterer over 100.000 børn og unge. - 68 lokale foreninger fra hele landet har allerede fået bevilget støtte af Fonden til at renovere deres eksisterende hytter og kredshuse på en miljøvenlig måde. I alt har over 8.200 medlemmer fra over 100 foreninger fået gavn af projektet.
- Fremtidens Spejderhytte er designet af arkitektfirmaet LETH & GORI, der sammen med
Rønnow Arkitekter og VEGA landskab vandt en arkitektkonkurrence afholdt af Fonden. Læs mere om designet her. - Fremtidens Spejderhytte er en kompakt hytte, der er let at renovere og vedligeholde for at sikre længst mulig levetid. Hytterne bliver først og fremmest bygget af træ for at sikre det mindst mulige klimaaftryk.
- Hytten tilbyder aktiviteter både inde og ude, oppe og nede. Overdækkede terrasser og
udearealer i ly og læ af regnen og vejret, shelterpladser under den store åbne tagkonstruktion og opbevaringsrum, der kan folde sig ud og åbne op for et hav af aktiviteter. Overalt på hyttens facader er der plads til at hænge udstyr op. Lige fra økser til potter.”
For yderligere informationer kontakt:
Patrick S. Timmner, bestyrelsesformand Hornbækspejderne Store Bjørn. Tlf: 2091 4143, mail:
storebjornformand@gmail.com
Bue Bejer Heckmann, kommunikationsansvarlig i foreningen Spejderne. Tlf: 8188 4791, mail:
bue.heckmann@spejderne.dk